Tubeless set-up på dæk – Road / MTB / Gravel / CX – Monteret opgradering

0 KG
390 DKK
Husk at vælge størrelse og/eller farve ovenfor.
Tubeless set-up på dæk – Road / MTB / Gravel / CX – Monteret opgradering blev tilføjet til kurven GÅ DIREKTE TIL KURV ➔

📏 GRATIS TILPASNING medfølger alle nye cykler

Garanti rammer: 5 år
Monteret på cykel

Monteret punkterfrit tubeless set-up monteret på ny cykel – Monteret opgradering

Passer til landevej, MTB, Gravel og CX.

Gælder komplet montering incl. ventiler, væske og fælgtape.

Tubeless giver flere fordele:

  • Lavere dæktryk giver lavere rullemodstand og bedre kontrol.
  • Det giver bedre komfort – uanset om det er MTB, landevej eller Gravel og cross.
  • Mere punkteringsmodstand, da væsken lapper evt. huller.
  • Lavere dæktryk sikrer bedre grip på ujævnt underlag.

Tubeless har været standarden inden for MTB og Cross i mange år, men har nu også vundet indpas på landevejen.

Vi anbefaler ikke tubeless, hvis du ofte skifter dæk på din cykel på det samme hjulsæt. Fx hvis du skifter mellem landevejs- og graveldæk ofte, eller skifter ofte mellem trænings- og konkurrencedæk.

Produktet er en monteret opgradering, der leveres på færdige cykler.

Bemærk venligst, at nye cykler, der leveres med tubeless, kan risikere at tabe luften indtil de har været ude at køre første gang. Du skal bare pumpe dækkende op og køre, så løser det sig fremover.

BAGGRUNDEN FOR TUBELESS

Tubeless stammer oprindeligt fra MTB- og cykel cross sporten.

På ujævne underlag i og mudret terræn er det en fordel at køre med et meget lavt dæktryk, da det øger dækkenes greb og mindsker rullemodstanden.

Problemet er dog, at det optimale dæktryk mht. greb og performance er så lavt, at man risikerer de såkaldte ‘snake bites’, hvor slangen klemmes mellem fælg og dæk og punkterer.

Ved at eliminere slangen kan man dermed opnå en markant bedre performance og færre punkteringer.

Derudover har tubeless den store fordel, at det i mange tilfælde er selvlappende og man kan dermed ofte blot køre videre, når man får et lille hul eller en siver.

Det har givet en kæmpe fordel i konkurrencer, hvor blot en enkelt punktering var katastrofal i MTB eller i cross.


TEKNISK

Rent teknisk er tubeless en flydende væske, der danner et forsegling mellem dæk og fælg. 

Ventilen er derfor ikke knyttet til en slange, men blot en løs ventil, som monteres direkte ned i hullet til fælgen.

Rent teknisk kræves udover ventil og væske, at både fælg og dæk er såkaldt ’Tubeless Ready’.

Det kræver et tæt fælgbånd og så selvfølgelig det rette håndelag ved montering. Men det klarer vores dygtige mekanikere.


KATEGORIER

Tubeless er i dag standarden i både MTB og cross og i takt med at landevejssporten benytter bredere og bredere dæk og lavere dæktryk har fordele ved tubeless også gjort, at landevejsryttere i dag ofte kører tubeless.

Den gamle old school forestilling på landevejen om, at et hårdt pumpet dæk er lig med lavere rullemodstand, er i dag afløst af viden om, at lav rullemodstand på asfalt også kommer af et lavt dæktryk. Og med tubeless kan man køre et dæktryk, der er markant lavere end med slange.


ULEMPER

Der er en del historier om oplevelser med tubeless, hvor dækket er enten revnet eller krænget af med spildt tubeless vædske som en uheldig bivirkning.

Der er vores klare opfattelse, at de oplevelser ofte skyldes en forkert montering eller udstyr, der ikke er tubeless ready – noget der ikke bliver et problem, når det monteres professionelt af vores mekanikere med de rigtige dele på helt nye cykler.

Vi anbefaler, at man altid kører med en ekstra slange og pumpe/CO2-gun i baglommen selvom, at man kører tubeless, fordi man altid kan sætte den i og så trille hjem. Det er sjældent, at det sker og det er ikke mere end bøvlet, end når man kører med slanger.

Desuden findes der nogle små propper, man kan sætte i større huller, og så kan rulle hjem.

Monteringen med tubeless kræver dog lidt mere snilde end normalt slangebaseret set-up.


ANBEFALING

Vi anbefaler tubeless til alle. På alle typer af cykler. Vi kører selv med det. 

Du kører hurtigere og mere komfortabelt – og du punkterer sjældnere.

Men er du typen, der ofte skifter dæk på det samme sæt fælge, vil vi anbefale at overveje det en ekstra gang. Eller evt. købe et sæt ekstra hjul.

Særligt nye ryttere, uden så megen erfaring i af skifte slange og dæk hurtig, vil opleve en glæde ved ikke at punktere så ofte.

SPECIFIKATIONER


Når du tilmelder dig accepterer du vores vilkår og betingelser, som du kan læse her