HANDELSBETINGELSER

1. GENERELLE OPLYSNINGER

Pronghorn Racing ApS
Storebæltsvænget 26
5500 Middelfart

Kundeservice tlf: +45 23 95 10 00
Kundeservice mail: info@pronghornracing.com

CVR: 33 24 26 62


2. LEVERINGSBETINGELSER

Cykler og dele bygges/leveres ud fra specifikationerne ud for hver enkelt produkt. Er dele udsolgt eller i restordre informerer vi straks pr. mail.

Derudover kan du på www.pronghornracing.dk konfigurere din nye Pronghorn cykel helt efter dine egne ønsker ud fra de valgmuligheder, som findes på hjemmesiden. Når vi har modtaget din bestilling bliver cyklen bygget på vores Pronghorn værksted i Gjessø ud fra den ønskede konfiguration.
Normal leveringstid er forskellig fra cykel til cykel og aktuel lagerstatus, og vil være angivet på hver enkelt model.

Pronghorn Racing ApS bærer forsikringsansvaret for varer indtil levering er sket.


3. PRISER

De til enhver tid gældende dagspriser der vises på sitet, er inkl. 25% moms/MVA.


4. BETALINGSBETINGELSER

Det er kun muligt at betale med betalingskort. Du skal taste dine betalingsoplysninger i forbindelse med gennemførelsen af din bestilling. Vi opkræver ingen betalingsgebyrer.
Din betaling vil som udgangspunkt først blive trukket på dit kort, når vi afsender varerne fra vores lager. I tilfælde hvor en ordre leveres over flere leveringer, hæver vi altid kun beløbet, der modsvarer de varer vi afsender. I disse tilfælde kan der forekomme flere delhævninger på dit betalingskort.
Betaling for Pronghorn cykler vil altid blive hævet, når din cykel forlader vort lager/showroom, men bemærk venligst afsnittet om fortrydelsesret. Der vil dog blive hæve et beløb (depositum) svarende til 50% af salgsprisen ved bestillingen af din cykel ved specialkonfigurerede cykler.

Vi accepterer følgende betalingskort: VISA Dankort, VISA, MasterCard


5. MODTAGELSE AF VARE

Har en forsendelse synlig fragtskade, skal du tage forbehold ved modtagelsen – alternativt nægte modtagelse af varen. Du er forpligtet til straks at informere Pronghorn Racing ApS om, at din vare har lidt skade under transporten. Har en forsendelse synlige fragtskader skal du tage forbehold ved modtagelse – alternativt nægte modtagelse ved at påpege dette overfor fragtmand. Du er forpligtet til straks at informere Pronghorn Racing ApS om, at din vare er skadet under transporten.


6. HVIS DU FORTRYDER DIT KØB (FORTRYDELSESRET)

De Pronghorn cykler, der produceres specifikt til den enkelte kunde, ud fra dennes ønsker (konfiguration), er derfor at betragte som et specieskøb. Det er ikke muligt at fortryde/returnere købet af en species cykel efter at varen er påbegyndt opbygning. 
For øvrige cykler og tilbehørsvarer har du 14 dages returret når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Ved dellevering af en ordre følger de 14 dages returret det faktiske leveringstidspunkt for den enkelte vare.
Denne udvidede returret gælder kun for varer, der ikke er taget i brug! For varer der er taget i brug, er fortrydelsesfristen også 14 dage fra leveringstidspunktet.
Du kan ikke fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse af varen.


7. RETURNERING

Ønsker du af den ene eller anden årsag at returnere en vare, skal du kontakte os på telefon 23 95 10 00 eller mail til info@pronghornracing.dkinden fortrydelsesfristens udløb jf. pkt. 6

Varen skal være i original emballage, og må ikke have været taget i brug. Vælger du ikke at benytte vores tilbud med den gratis returfragt via GLS (hele cykler via Danske Fragtmænd), skal du alternativt selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.
Husk at få en kvittering for indlevering af pakken.

7A. VARENS STAND NÅR DU SENDER RETUR

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

7B. TILBAGEBETALING AF KØBSBELØBET

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse af varen som du hæfter for jf. pkt. 7a, fratrækkes denne købsbeløbet i forbindelse med tilbagebetalingen.
Din betaling vil blive returneret via dit oprindelige betalingskort, så snart vi har modtaget varen retur og undersøgt dens stand jf. ovenfor. Er dit oprindelige betalingskort af en eller anden årsag ikke længere aktivt, er det vigtigt, at du sørge for at give os besked herom.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes eller afleveres til:

Pronghorn Racing ApS
Rustrupvej 39
Gjessø
8600 Silkeborg.
Danmark.


8. REKLAMATION

Alle cykelrammer hos Pronghorn Racing ApS er omfattet af 5 års garanti gældende fra den dag, varen er modtaget. De 5 års garanti på rammer gælder kun for første ejer. På andre varer er reklamationsretten 2 år. Pronghorn Racing ApS forbeholder sig retten til at afhjælpe varens eventuelle fejl og mangler. Såfremt dette ikke er muligt, vil vi enten ombytte til en tilsvarende vare, kreditere købet eller give et afslag i købsprisen afhængig af den konkrete situation.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af almindelig slitage, en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

8A. HVOR HURTIGT SKAL JEG REKLAMERE?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid”, efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for 14 dage efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamationer er ikke gyldige, såfremt reklamationsfristen er overskredet jf. pkt. 9.

8B. HVORDAN KAN JEG REKLAMERE?

Alle reklamationer skal sendes pr. mail til info@pronghorn.dk.Du bedes skrive dit navn, adresse og dit mobilnummer + dit fakturanummer så vi kan behandle sagen uden forsinkelser. Det er vigtigt, at beskrive fejlen på produktet så detaljeret som muligt for at undgå forsinkelser i behandlingen. Vedhæft altid behørig dokumentation til mailen.

Hvis Serviceafdelingen vurderer, at varen skal sendes retur til reparation, ombytning eller lignende vil du modtage en returlabel til returnering af varen via GLS Pakkeshop. Varer der sendes retur uden forudgående aftale med Serviceafdelingen vil blive afvist.
Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for afsendelse.


9. KLAGEADGANG

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice på info@pronghornracing.dk  eller tlf. 23 95 10 00. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby,
telefon 41 71 50 00
eller på
http://ec.europa.eu/consumers/solving_consumer_disputes/non-judicial_redress/adr-odr/index_en.htm
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på mail info@pronghornracing.dk. Vi beder dig oplyse dit ordre-/fakturanummer.


10. FORBEHOLD

Der tages forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.

 

Kontaktinformation


PRONGHORN RACING ApS
Storebæltsvænget 26
DK- 5500 Middelfart

Telefon: +45 23 95 10 00
Mail: info@pronghornracing.com

CVR 33242662


Yderligere information

Kontakt et Showroom 

Data- & fortrolighed