SERVICEGUIDES

Her kan du få grundlæggende hjælp og vejledning til modtagelse, indstilling, service, rengøring og vedligeholdelse af din nye Pronghorn-cykel.

 

Samling af cykel fra webshop – racer & gravel


Det tager kun få minutter at samle en ny cykel. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke overspænder bolte.


 

FOLD TEKST UD [↓]

DET SKAL DU BRUGE:

  • Umbraconøgler (til alu frempind og styr).
  • Torx og umbraco til integrerede carbonstyr.
  • Evt. momentnøgle, der sikrer korrekt spænding på skruer.


SÅDAN GØR DU:

  1. Pak cyklen ud.
  2. Placér sadel i den ønskede højde og spænd med 5-6 NM.
  3. Se evt. særskilt guide for indstilling af højde på sadel.

5-6 NM er ca. 'fingerstramt' mellem tommel og hhv. pege- og langfinger.

Vedr. tubeless.
Bemærk venligst, at nye cykler, der leveres med tubeless, kan risikere at tabe luften indtil de har været ude at køre første gang. Du skal bare pumpe dækkende op og køre, så løser det sig fremover.

Vedr. cykelcomputere.
Er din cykel monteret med out-front mount til cykelcomputer anbefaler vi, at du altid kører med en sikkerhedssnor på din computer. Vi yder ikke garanti på beskadigede computere.

Vedr. skivebremser.
Vi anbefaler, at du bremser dine bremseklodser til, inden du kører din første tur.

Se SRAM's video her ➝  



DET MÅ DU ALDRIG:

  • Spænde for hårdt på carbon-cykler eller -frempinde, da du kan skade carbonen.
  • Spænde for lidt på alu, da styret så ikke sidder helt fast.
  • Tørre det fedtede Carbon Paste af indersiden af hhv. sadelrør og frempind, da det fastholder delene på plads.

KONTAKT OS, HVIS DU ER DET MINDSTE I TVIVL.

 

OBS! Registrering af Ceramicspeed produkter

For at opnå garanti er det nødvendig som køber selv direkte at registrere alle produkter, der er leveret med Ceramicspeed Upgrades monteret.

Læs mere og registrer dit produkt her:
 

Samling af cykel fra webshop – MTB


Det tager kun få minutter at samle en ny cykel. Du skal bare være opmærksom på, at du ikke overspænder bolte.
 

FOLD TEKST UD [↓]

DET SKAL DU BRUGE:

  • Umbraconøgler (til alu-frempind og -styr).
  • Torx og umbraco til integrerede carbonstyr.
  • Evt. momentnøgle, der sikrer korrekt spænding på skruer.
  • Gaffelpumpe.


MTB-STYR & -FORGAFLER – SÅDAN GØR DU:

  1. Drej styret, så det peger lige frem. Sigt evt. efter fordæk med et øje lukket. 
  2. Forgaflen vender rigtigt, når broen er foran styret, og bremsekaliberen sidder bag på gaflen og peger ind mod kranksættet.
  3. Spænd top cap oven på styr med 5-6 NM.
  4. Spænd frempindens bolte på siderne med 5-6 NM.
  5. Pump luft i forgaflen med en gaffelpumpe i overensstemmelse med producentens guide på siden af gaflen.
  6. Vi leverer gafler med luft i, men du får brug for en gaffelpumpe for at holde trykket igennem cyklens levetid.
5-6 NM er ca. 'fingerstramt' mellem tommel og hhv. pege- og langfinger.

Husk aldrig at spænde sadelpinden med mere end 4-5NM, da det kan forringe performance af en evt. dropper post.

KUN VED MTB FULL SUSPENSION:


 
  1. Indstil trykket i baggaflen med en gaffelpumpe. 
  2. Trykket er: 2 x vægt i kg. + 20 – målt i PSI.
  3. Eksempel: 2 x 80 kg. + 20 = 180 PSI.
  4. Når du sidder på cyklen, skal sag - altså hvor meget dæmperen giver efter under dig - være ca. 20-30%. Måles på siden af bagdæmperen.
  5. Du trækker elastikken tilbage mod dæmperen, inden du sætter dig på cyklen.
  6. Sæt dig op på sadlen.
  7. Aflæs elastikkens position på siden af dæmperen, efter at du har lettet trykket på sadlen.

Vedr. tubeless.
Bemærk venligst, at nye cykler, der leveres med tubeless, kan risikere at tabe luften, indtil de har været ude at køre første gang. Du skal bare pumpe dækkene op og køre, så løser det sig fremover.

Vedr. skivebremser.
Vi anbefaler, at du bremser dine bremseklodser til, inden du kører din første tur.

Se SRAM's video her ➝




DET MÅ DU ALDRIG:

  • Spænde for hårdt på carbon-cykler eller -frem- og sadelpinde, da du kan skade carbonen.
  • Spænde for lidt på alu, da styret så ikke sidder helt fast.
  • Tørre det fedtede kulfiberpasta af indersiden af hhv. sadelrør og frempind, da det fastholder delene på plads.
  • Køre på en MTB UDEN luft i for- og evt. baggaffel.
     

OM MTB FULLY’ER

Alle fully'er er ekstra udsat i lejer og links, og derfor anbefaler vi, at man får sin fully serviceret oftere end fx en hardtail. Alt efter kørselshyppighed er det anbefalede serviceinterval 2 gange pr. år.

Det er en forudsætning for din stelgaranti, at dine lejer bliver checket, smurt og vedligeholdt jævnligt.


KONTAKT OS, HVIS DU ER DET MINDSTE I TVIVL.

 

OBS! Registrering af Ceramicspeed-produkter

For at opnå garanti er det nødvendigt som køber selv direkte at registrere alle produkter, der er leveret med Ceramicspeed-opgraderinger monteret.

Læs mere og registrer dit produkt her:
 

 

Sådan passer du på din nye cykel



Overholder du nogle få og enkle retningslinjer kører din nye cykel godt og længe med et minimum af vedligeholdelse.

FOLD TEKST UD [↓]

Sådan passer du på din nye cykel


Kæde, kassette og klinger

Hold altid kædelinjen ren med en tør klud efter hver tur. Smør med enten et voks- eller oliebaseret smøremiddel, og tør kæden godt af bagefter. Smør altid på det nederste stykke af kæden. Skift kæden ofte og brug en kædemåler til at kontrollere slid på kæden.

NB: Vær opmærksom på, at du hurtigt kan ødelægge en helt ny kæde ved at bruge fx rensebenzin eller degreaser, hvis du ikke smører kæden korrekt op igen.


Vask og rengøring

Brug aldrig højtryksrenser eller trykluft. Brug evt. degreaser til kædelinjen, hvis du bruger et oliebaseret smøremiddel. (Smører du med voks, kan du nøjes med varmt vand og sæbe.)


Affjedrede gafler – MTB

Kør aldrig uden det anviste tryk i gaflen. Hold gaflerne serviceret i henhold til producenternes forskrifter.
 

OM MTB FULLY’S

Alle fully’s er ekstra udsat i lejer og links, derfor anbefaler vi, at man får sin Fully serviceret oftere end fx en Hardtail. Alt efter kørselshyppighed er det anbefalede serviceinterval 2 gange pr. år.

Det er en forudsætning for din stel garanti at dine lejer bliver checket, smurt og vedligeholdt jævnligt.


Bremser

Hold bremseskiverne og -kalibre rene, så de ikke slides ned hurtigt. Tryk ikke ind på selve grebene, når hjulene ikke sidder på cyklen, da du så kan risikere, at der ikke er plads mellem kalibrene til at sætte hjulet på igen (pga. bremseskiven).


Bolte til frempind, styr, styrfittings og sadelpind

Spænd aldrig bolte mere end 5 Nm (fingerstramt) - med mindre andet er angivet. Tør aldrig det fedtede carbon paste af indvendigt i rammen.

Bolten til sadelmonteringen (ikke sadelpinden) samt ekspansionsbolten, der holder top-cap på styrfittings inde i forgaflen skal have 10-12 Nm.


Service

Husk generel service af din cykel. Serviceintervaller afhænger dels af, hvor langt og hvor ofte, du cykler, samt i hvilket vejr og på hvilket underlag.

Arbejdsstande og cykelholdere

Pas på, hvis du spænder din cykel fast i en cykelholder eller en arbejdsstand i værkstedet. Det er muligt at komme til at knuse carbonfibrene, hvis du spænder for hårdt på rammen.
 

 

OBS! Registrering af Ceramicspeed produkter

For at opnå garanti er det nødvendig som køber selv direkte at registrere alle produkter, der er leveret med Ceramicspeed Upgrades monteret.

Læs mere og registrer dit produkt her:
 

Indstilling af sadelhøjde

Sadelhøjden er det vigtigste parameter for at sidde rigtigt og godt på sin cykel. Sidder man rigtigt kan man undgå skader og køre mere effektivt.

FOLD TEKST UD [↓]
 

Denne guide er kun vejledende. Vi anbefaler at teste sin position ved at justere højden med 1-2 mm ad gangen op og ned.

  1. Sæt dig op på cyklen, mens du læner dig ind mod en væg.
  2. Hold ved styret eller håndtag.
  3. Sæt hælene på pedalerne med cykelsko på. 
  4. Kør baglæns rundt på pedalerne.
  5. Højden på din sadel skal være sådan, at dine ben er næsten strakt, når pedalen er i bund med hælen på pedalen.
  6. Du skal kunne træde baglæns i denne position uden at rokke med hofterne. Gør du det er sadlen for højt oppe.
  7. Sadlen skal spændes med 5-6 NM (fingerstram). Aero med 8-10 NM og Road-X op til 12-14 NM.

Generel tommelfingerregel MTB og cross cykler skal have sadlen ca. 1 cm lavere end landevej.

Du kan også eksperimentere med at flytte sadlen frem og tilbage 1-2 mm ad gangen og mærke forskellen.

Jo længere fremme sadlen er placeret, des mere bruges forsiden af lårmusklerne. Og des længere tilbage des mere bruges bagsiden af lårmusklerne.

Ønsker du at være helt sikker på, at du sidder i den rigtige position, kan du få foretaget et bikefit således, at alle kontaktflader med cyklen til at være indstillet korrekt.

OBS MTB! Husk aldrig at spænde sadelpinden med mere end 4-5NM, da det kan forringe performance af en evt. dropper post.

Løbende service & eftersyn

Snavs og skidt på kæden er en sikker måde til at slide hele sit 'drivetrain' ned på rekordtid. Selv de dyreste cykler og kæder bliver ret hurtig slidt, og skifter man sin kæde ofte, holder hele kædelinjen med kassette og klinger meget længere.

FOLD TEKST UD [↓]

DERFOR:

Snavs og skidt på kæden er en sikker måde til at slide hele sit 'drivetrain' ned på rekordtid. Selv de dyreste cykler og kæder bliver ret hurtig slidt, og skifter man sin kæde ofte, holder hele kædelinjen med kassette og klinger meget længere. At en cykel er ny sikrer ikke mod, at bremseklodser og kæder skal skiftes relativt ofte.

Generelt holder MTB-, cross- og gravelkæder og sliddele noget kortere tid end tilsvarende komponenter på landevejscykler. Dette skyldes mudder og jord.


TIDSFORBRUG: 10-15 MIN.


DET SKAL DU HOLDE ØJE MED:

Ofte: Sliddele og gearing

  • Kæde: Er den slidt? Brug en kædemåler.
  • Tandhjul kassette: Er tænderne lidt spidse?
  • Tandhjul klinger: Er tænderne lidt spidse?
  • Tandhjul bagskifter (pulley-hjul): Spidse tænder?
  • Bremseklodser: Er de slidte?
  • Bolte og skruer: Er de løse?
  • Indstilling af bag- og forskifter: Skifter gearene og er det lydløst under kørsel? Ved manuelle gear kan det ofte hjælpe at stramme stilleskruen ca. 1/2-1 omgang - se gear-producentens online guides.
  • Geardrop: Er det bøjet? Se bagfra på cyklen.
  • MTB for- og evt. baggaffel: Er der korrekt tryk i gaflerne. (Se producentens eget servicehæfte eller website).
     

Sjældnere: Lejer

  • Kuglelejer nav: Tag fat i fælgen, og rok fra side til side på tværs af kørselsretning.
  • Kassette frihjul: Sidder det fast og er uden slør?
  • Krank: Rok i pedalarme. Er der slør?
  • Styrfittings: Tag forbremsen, og rok cyklen frem og tilbage?
  • KUN MTB: Lejer bagstel full-suspension.
  • KUN MTB: Service-intervaller på for- og baggaffel fra producent. Se manualer fra producenten RockShox her: Se manual ➔


OM MTB FULLY’ER

Alle fully’s er ekstra udsat i lejer og links, derfor anbefaler vi, at man får sin Fully serviceret oftere end fx en Hardtail. Alt efter kørselshyppighed er det anbefalede serviceinterval 2 gange pr. år.

Det er en forudsætning for din stel garanti at dine lejer bliver checket, smurt og vedligeholdt jævnligt.


DET MÅ DU ALDRIG GØRE:

  • Køre med beskidt kæde.
  • Køre med slidt kæde.

Vi anbefaler at bruge autoriserede værksteder til service. Du kan også konsultere komponentproducentens website eller YouTube-kanal for oplysninger om, hvordan du kan udføre disse ting selv.

Find værksteder ➔ 

 

Vask af cykel

En ren cykel er en hurtig cykel. En ren cykel holder længere, giver mere køreglæde og holder brugtprisen bedre.

FOLD TEKST UD [↓]


TIDSFORBRUG: 
10-15 minutter. Udføres når cyklen er beskidt. Dvs. efter ture i regnvejr eller på våde veje.


DERFOR SKAL MAN VASKE SIN CYKEL:

En ren cykel er en hurtig cykel. En ren cykel holder længere, giver højere køreglæde og holder brugtprisen bedre. Og så er det jo bare ulirens at komme anstigende på en beskidt cykel.

Vi anbefaler at vaske cyklen ofte. Det er lettere at holde en ren cykel ren end at skulle rengøre en cykel, der har samlet snavs gennem længere tid. Sliddele som kæde, kassette, klinger og pulleyhjul kan desuden ikke holde ret længe, hvis de er fulde af skidt og mudder.
 

DET SKAL DU BRUGE:

  • Spand eller vandslange.
  • Børste eller svamp.
  • Opvaskemiddel eller sæbespray til cykler.
  • Klude til aftørring af hhv. stel og kæde.
  • Smøremiddel til kæde.


SÅDAN GØR DU:

  1. Gør din cykel våd med en vandslange (uden at spule.)
  2. Vask den ovenfra og ned med børste og sæbe. (Brug ikke børsten på kæde, kassette eller klinger).
  3. Vigtige steder er under stellet, fælge, bremseflader, og mellem for- og baggaflerne. Hvis cyklen er meget beskidt kan man tage hjulene af og dermed komme bedre ind i gafler og til hjulene.
  4. Vask evt. skivebremser med en anden børste, da de ellers ikke bliver helt rene.
  5. Lad evt. sæben sidde lidt.
  6. Skyl vandet af nænsomt oppe fra og ned.
  7. Tør efter med en ren klud. Brug ikke kompressor til at tørre.
  8. Tør kæden af med en anden klud. (Hold om kæden med kluden nederst mellem klinger og bagskifter og drej pedalerne baglæns).
  9. Smør kæden med lidt smøremiddel og tør kæden af igen som pkt. 7.
  10. Smør bevægelige led på hhv. bag- og forskrifter med en dråbe smøremiddel og tør efter.
  11. Rul en tur i tørvejr og nyd det.



DET MÅ DU ALDRIG GØRE:

  • Spule med en højtryksrenser
  • Tørre med en kompressor.
     

 

Manualer på komponenter

Vi benytter udelukkende komponenter fra verdens førende producenter, der alle har et udførligt materiale online.

FOLD TEKST UD [↓]

Vi henviser til de respektive YouTube-kanaler for vores producenter. Der kan også findes manualer online på den respektive producents website. Ved yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
 



Grupper til landevej, gravel og MTB.

https://www.youtube.com/user/SRAMtech 

Manualer og dokumentation:

https://www.sram.com/en/service

Getting started with etap AXS

SRAM etap-systemer, manual

SRAM-bagskiftere

SRAM Quarq Power Meter



 

Forgafler til MTB Fully og Alu HT.

https://www.youtube.com/user/RockShoxSuspension/videos


Manualer og dokumentation:

https://www.sram.com/en/service


Grupper og hjulsæt til landevej, gravel og MTB.

https://www.youtube.com/c/RideShimano


Manualer og dokumentation:

https://si.shimano.com/#/

Shimano Di2-serien, generelt



Hjulsæt til landevej, gravel og MTB

https://www.youtube.com/user/dtswiss


Manualer og dokumentation:

https://www.dtswiss.com/en/support/manuals

 

Hjulsæt gravel.

https://www.youtube.com/c/notubes


​Manualer og dokumentation:

https://www.notubes.com/support-center/tech-docs


Grupper til gravel.

https://www.youtube.com/user/CampagnoloSrl

​Manualer og dokumentation:

https://www.campagnolo.com/NL/en/Support/download


Keramiske lejer og pulleyhjul

www.youtube.com/c/CeramicSpeed/videos

​Manualer og dokumentation:

https://www.ceramicspeed.com/en/cycling/support

 

 

Service head-set og styrfittings

Når du har kørt nogle ture på din nye cykel, kan dit head-set komme til at virke lidt løst. Det kan dog let løses.

FOLD TEKST UD [↓]
Det opstår, hvis den ekspansionsbolt, der holder systemet omkring styrfittings samlet, glider en anelse op under de første ture. Det kan let løses.

Head-settet er det, der holder din forgaffel og dit styr sammen omkring kronrøret.

Når du tager forbremser på din cykel og rokker den frem og tilbage, må der ikke mærkes slør omkring styrets montering på forgaflen.


TIDSFORBRUG: 10-15 MIN.

DET SKAL DU BRUGE:

  • Unbraconøgler (til alufrempind og -styr).
  • Torx og unbraco til integrerede carbonstyr.
  • Evt. momentnøgle, der sikrer korrekt spænding på skruer.




SÅDAN GØR DU:

 

  1. Skru det øverste dæksel (top cap) af (oven på forgaflen).
  2. Du skal løsne de to skruer på siden af frempinden. (Ikke tage dem ud).
  3. Nede i forgaflens stilk sidder en ekspansionsbolt, der skal løsnes en anelse.
    (NB. Pas på ikke at løsne den for meget, da du så kan tabe den nederste bolt ned inde i forgaflen. Sker det, skal du vende cyklen på hovedet og ryste den forsigtigt.)
  4. Tag ekspansionsbolten op, og smør den udvendigt med carbon pasta, der øger friktionen mellem bolten og forgaflens indre.
  5. Montér ekspansionsbolten igen nede i forgaflen, og spænd den godt fast med ca. 10-12 Nm.
  6. Skru top cap’en på igen med 5-6 Nm
  7. Spænd de to skruer på siden af frempinden igen med 5-6 Nm (Det svarer til at spænde med 2-3 fingre på unbrakonøglen.) 

OBS! Hvis der stadig er slør i dit headset efter denne procedure, kan det være, at du skal placere ekspansionsbolten længere nede i forgaflen. 

Denne procedure kan gentages, hvis der senere opstår slør omkring styr og headset.



DET MÅ DU ALDRIG:

  • Spænde for hårdt på carbon-cykler eller -frempinde, da du kan skade carbonen.
  • Spænde for lidt på alu, da styret så ikke sidder helt fast.
  • Tørre det fedtede carbonpasta af indersiden af hhv. sadelrør og frempind, da det fastholder delene på plads.

KONTAKT OS, HVIS DU ER DET MINDSTE I TVIVL.

 

Sådan meget skal du stramme boltene



Det er vigtigt, at du ikke spænder boltene på din cykel hverken for lidt eller for meget.

FOLD TEKST UD [↓]

Hvis du strammer dem for meget, kan du skade carbonfibrene på rammen, sadelpinden eller forgaflen.

Spænder du for lidt, risikerer du, at delene ikke sidder ordentligt fast.

OBS. Sadelpindsbespænding på Road-X kan i visse tilfælde kræve op til 12-14 NM.

 

Reparation af ridser, stenslag og lignende på din Pronghorn

Ved normal brug af en cykel kan der opstå mindre brugsridser, stenslag og lignende, der kræver udbedring med lak af samme farve som det sted på cyklen, der er blevet beskadiget eller slidt. Til det formål kan der bruges en lakstift med den rette farve.

FOLD TEKST UD [↓]

Vi har desværre ingen godkendelse til at forhandle lakstifter direkte til denne form for lakreparation og råder dig til at tage kontakt til professionelle inden for området. Det kan fx være autolakerere og lignende udbydere af professionel lakering og lakprodukter.

De vil også kunne hjælpe dig med at fastslå den helt præcise farve på det sted på din cykel, hvor reparationen skal finde sted.

Herunder følger en liste over de farver, som findes på vores cykler. Den kan du bruge, når du henvender dig til en autolakerer eller forhandler af lakstifter. Der kan optræde små variationer og/eller nuanceforskelle, bl.a. afhængig af cyklens alder.

 

Pronghorn Road Classic og Pronghorn Road Aero
ModelPantoneRALValspar
Mat Carbon BlackCarbon Matt  
Glossy RedPT185C - Gloss 18S0623
Metallic SilverYS754 - GlossRAL 110-M18E6627

 

Pronghorn Carbon Gravel
ModelPantoneRALValspar
Glossy Grey/BlackCool Gray 5 C  
Glossy Black  18S6129
Sky Blue2915C 18S3505

 

Pronghorn Alu-Gravel
ModelPantoneRALValspar
Børstet AluKlarlak  
Sort Mat RAL-9005 

 

Pronghorn Alu-Hardtail
ModelPantoneRALValspar
Blå2935CRAL-501718S3728
SortSortRAL-900518S6129
RødYS723 18S0646

 

Pronghorn Carbon Fully
ModelPantoneRALValspar
SortCarbon Matt  
RødPT185C - Gloss 18S0623
GråPantone Cool Gray 6C  

 

Pronghorn Road-X
ModelPantoneRALValspar
Silver/Mat Black RAL-820-M (sølv)
RAL 9005 (sort)
18E6001 (sølv)
 
Two-Tone Blue RAL 620 M (lys blå)
RAL-680-M (mørk blå)
18E2425 (mørk blå)

 

Pronghorn Road SL
ModelPantoneRALValspar
Pearl White  18E7305
Black Night  18E4018

Tubeless vedligeholdelse

Med nogle få tips fra vores mekanikere holder dit tubeless set-up både længe og godt.

FOLD TEKST UD [↓]
  • Ved levering: Husk at tjekke, at cyklen har det rigtige dæktryk - vi pumper dækkene hårdere, end de skal være ved opsætning af tubeless.
     
  • Ved evt. punktering: Brug en plug, hvis ikke tubeless væsken lapper hullet af sig selv. Alternativt ved større punkteringer kan man isætte en normal slange - det kræver dog, at man skruer tubelessventilen af fælgen.
     
  • Ved en ‘siver’ mellem turene: Pump dækket hårdt op - og lad det stå lidt. Prøv evt. med efterfyldning - se næste punkt.
     
  • Løbende efterfyldning: Ryst evt. dækket og hør, om der er væske inde i dækket - alternativt kan der efterfyldes efter forskrifterne fra leverandøren af det pågældende tubeless-væske. Du kan godt blande forskellige væsker, men det er ikke det mest optimale.

 

Registrering af CeramicSpeed-produkter

For at opnå garanti er det nødvendigt som køber selv direkte at registrere alle produkter, der er leveret med CeramicSpeed-opgraderinger monteret.

 

FOLD TEKST UD [↓]

Shimano recall kranksæt 2012-2019

[Opdateret 28.9 2023]:

Shimano tilbagekalder visse kranksæt fra perioden 2012-2019.

Du kan her se, hvilke komponenter der er omfattet:

FOLD TEKST UD [↓]

Bemærk venligst, at Pronghorn ikke er autoriseret til at håndtere hverken inspektion eller eventuel ombytning.

https://bike.shimano.com/en-US/information/customer-services/corrective-actions/11-speed-hollowtech-ii-crankset-recall-notice.html

Hvis dine komponenter er omfattet, kan du finde en autoriseret Shimano Inspection Location her:

Shop vores cykler

Online køberguide

TRE FLOTTE SHOWROOMS I DANMARK


Når du tilmelder dig accepterer du vores vilkår og betingelser, som du kan læse her