Road Aero Disc 


Smukkere. Hurtigere. Mere komfortabel.
Pronghorns nye fuldblods aero landevejsracere er designet og udviklet 
til de dejlige danske landeveje. Performance geometri og Toray carbon-mix sikrer racing egenskaberne – og de smukke sadelstræbere skaber komforten på de længere ture. 

Opgraderinger til Pronghorn racercykler 


Leveres monteret på cyklen ved levering eller collect – du betaler kun merprisen for selve opgraderingen. Tilvalgspakker sælges ikke uden køb af cykel.

Tilbehør til Pronghorn racercykler 


Leveres monteret på cyklen ved levering eller collect.

KONTAKT OS FOR HJÆLP ELLER KØB



 

”En fryd for øjet..."
"En dejlig forfriskende oplevelse..."
"Essensen af en ægte racercykel...”
"Value for money..."


"Pronghorns eget, integrerede kulfibercockpit er en fryd for øjet og velfungerende. 28mm dæk fra Continental er en komfortgevinst for enhver cykel. Slanke aerosadelstræbere udbøjer mere og bidrager til stødabsorption og komfort. Pronghorn Road Aero Disc rummer essensen af en ægte racercykel: Agressiv, agil og hurtig. Den er også testens billigste og det gør ikke den samlede oplevelse dårligere. "

CYKELMAGASINET DANMARK
STOR TEST AF MARKEDETS AERO RACERE

FIND DIN PRÆCISE STØRRELSE

Pronghorn Aero. Fart og komfort til danske landeveje

Pronghorns Aero Disc er en dedikeret fuldblods landevejsracer. Den har fokus på både topfart, accelerationer og gennemsnitsfart over distancen.

Samtidig er designet af rammen både meget smukt og har en indbygget komfort i bagstellet. Det sikrer, at køreegenskaberne er helt i top i både sving og felter. Komforten på de længere ture er samtidig så høj, at du ikke trættes unødigt af vibrationer op igennem stellet.

FOLD TEKST UD +

Derved passer cyklen perfekt til det ofte vindblæste danske vejr – og til de mange cykelryttere og motionister, der nyder godt af de bakkede og snørklede danske landeveje året rundt.

For at mindske vindfølsomheden har vi konkret valgt 50 mm højprofilhjul på topmodellerne og rørformen på rammen er knap så agressivt 'flad' aero.

Rammen er bygget af top-carbon fra japanske Toray, er spækket med lækre detaljer, intern kabelføring og fås i to smukke farver.

Afhængigt af, hvor mange spacere man sætter under frempinden, kan man let variere kørestillingen fra touring over motionist og super-motionist til rendyrket elite. Denne ramme kan være med hele vejen - og i alle terræner.

Pronghorns DNA er matchet mellem den optimale fuldblods top-ramme, de nyeste og letteste komponenter og et hjulsæt, der løfter den samlede maskine. Dette kommer perfekt til udtryk i denne cykel.

Plug & Play levering i XL Bike Box

FAQ OM PRONGHORNS LANDEVEJSCYKLER

Hvor mange typer af landevejscykler fører I?
Vi fører to typer. Hhv. Carbon Road Disc og Carbon Road Aero Disc.

Hvad er forskellen mellem de to landevejsracere?
Aero er mere aerodynamisk og designet til høj fart - både over længere stræk, på topfarten og i accelerationer. Aero er også knap så ekstremt aero som mange andre inden for kategorien, hvorved den er mere komfortabel at køre på. Vores Carbon Disc mere agil og lettere at manøvrere rundt i et felt. Den er velegnet til bjerge og bakker - både op og ned.

FOLD TEKST UD +

Har I forskellige kvaliteter i jeres rammer?
Nej. Vi har kun den aller bedste kvalitet topramme i hver serie. Dvs. at vi ikke har en billigere kvalitet ramme på vores billigste cykler. Vi bruger carbon fra japanske Toray (T-700 og T-800) i et særligt mix, der fremelsker de egenskaber, vi tilstræber.

Hvordan er geometrien?
Begge modeller er relativt agressive i deres geometri, hvorved man som rytter får en dejlig original fuldblods køreoplevelse. Vi råder mere komfortorienterede ryttere til at sætte flere spacere under styret. Vi oplever, at de fleste kan finde sig godt til rette på en af vores landevejsracere med relativt få spacere.

Hvilke komponenter bruger I?
Grupper fra hhv. Shimano og SRAM, hjul fra DTSWISS og vores egne Carbon Racing, der også producerer vores integrerede aerostyr og saddelpinde.

Hvilke størrelse klinger leveres cyklerne med?
Vores Aero Road leveres med såkaldt semi-compact. Road leveres mere bakke-venligt med compact. Det aktuelle antal tænder på selve klingerne varierer fra SRAM til Shimano.

Har I integrerede kabler?
Ja. Alle kabler på rammen er integrerede. På Aaro Disc er det muligt at købe en tilvalgspakke for 100% skjulte kabler under styret. Det er ikke muligt til Carbon Disc.

Kan jeg få et watt-måler kranksæt på?
Ja. Det er muligt at tilkøbe watt-kranksæt via vores kundeservice. Du betaler kun merprisen.

Laver I landevejscykler i aluminium?
Nej. Vi producerer ikke landevejscykler i aluminium, da vi oplever, at køreegenskaberne er uhensigtsmæssige pga. manglende stødabsorption i materialet.   

Har i en model med de klassiske fælgbremser?
Nej. Vi udfasede fælgbremser i 2019, da vi havde en meget lille interesse for denne bremsetype.

Er cyklerne danske?
De er designet og udviklet i Danmark. I tæt samarbejde med vores producenter i østen. Samlet i Danmark.

Hvor mange farver fåes de i?
Cyklerne fås standard i sort og rød, men kan leveres i valgfri farve som en del af vores custom-farve program.

Kan jeg ændre i komponenterne?
Ja, du kan kontakte os for andre hjulsæt og komponenter. På vores modeller med carbonhjul kan du selv vælge 38 mm fremfor 50 mm profilhøjde, hvis du ønsker mindre vindfølsomhed til den danske vind.

Kan jeg ændre i opsætning af styr og frempind?
Ja, du kan få ønsket mål på frempind og styr, da vi først samler cyklen efter bestilling.

Hvordan ændrer jeg i specifikationerne på en cykel?
Du kan aftale det med vores kundeservice. Eller du kan notere det i kommentarfeltet på check-out i vores webshop.

Butik, prøveture eller service?

Køb direkte i vores webshop eller showrooms

Mix fordelene ved webshop med trygheden ved en butik.
Vi har skåret forhandlerleddet væk og sælger kun direkte gennem egen webshop og egne showrooms. Derfor har vi både en attraktiv prissætning og kan tilbyde den bedste rådgivning. Og du kan bestille online og afhente din cykel samlet. Eller omvendt. Du vælger helt selv.


 

Innovative rammer i højeste kvalitet Toray carbon 


Pronghorns Carbon Road Aero Disc er en top kvalitets racer bygget af højeste kvalitet carbon fra japanske Toray. Det er en let ramme med høj stivhed i krankboks og kronrør – og god indbygget komfort i sadelstræber og sadelpind. Alle modeller er bygget på vores top ramme, så vi bruger altså ikke et billigere carbonmix på vores entry modeller. Pronghorn er skabt til at skabe fart.



FAKTA: Om aero racere generelt

Aero racere er generelt en meget populær type af landevejscykler. De bygget til at være mest muligt aerodynamiske. Dvs. at rammens rørprofiler er formgivet til at give mindst mulig vindmodstand. De fleste producenter af aeroracere har også ført denne tankegang ud i både integrerede styr og sadelpinde, samt i fittings og kabler.

FOLD TEKST UD +

Hjulene på en aeroracer kan med fordel også være aerodynamiske højprofilhjul, der virkelig kan bryde vinden og sætte turbo på både acceleration og topfart.

Da rytteren uden sammenligning er det element, der skaber mest af den samlede vindmodstand, tager flere og flere skridtet fuldt ud og vælger en aero-hjelm. Samtidig skal man være opmærksom på, at selv den mest aerodynamiske cykel mister noget af sin effekt, hvis man som rytter sidder meget oprejst på den - enten af komforthensyn, eller hvis man kører meget i bjerge sydpå.

Derfor aero
Man skal vælge en aeroracer, hvis fart over længere distancer er ens målsætning. Ellers kan man med fordel se mod en mere klassisk, bjergorienteret racer.

Aeroracere har generelt fået skyld for at være vindfølsomme og stive, hvilket skyldes de bredere rør på rammen og, at de ofte monteres med højprofilhjul over 50 mm. Holder man sig til 38 eller 50 mm hjul er det vores erfaring og filosofi, at cyklerne med fordel også kan bruges i det vindblæste danske terræn.

Pronghorns nye aeroracer er designet til at være knap så ekstremt aerodynamisk og stiv, så vi åbner således op mod, at flere og flere med fordel kan vælge netop vores Carbon Aero Disc som den eneste landevejscykel. Den kan også vælges som løbscyklen i kombination med en mere klassisk og bjergorienteret cykel.

Aeroracere skal ikke forveksles med enkeltstartscykler, der er endnu mere rendyrkede, men som designet til, at rytteren kun skal køre på i kortere tid.

Ring 23 95 10 00 eller besøg et af vores butikker eller showrooms, hvis du har konkrete spørgsmål omkring aeroracere generelt.

Pronghorn Aero. Smuk, let og hurtig




Pronghorn nye Road Aero Disc er en all-round aeroracer, hvis smukke design er gennemført helt ud i alle samlinger og fittings.

Se andre Pronghorn landevejsracere

Aktuelle cykler

PRONGHORN – DANSK & DIREKTE SIDEN 2007

Se flere cykler

KOMPONENTER & DELE

Genveje til Pronghorn